Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kong Carl Gustaf klar med iPhone applikation

Kong Carl Gustaf klar med iPhone applikation

Den svenske konge er stolt over, at det svenske kongehus nu er klar med deres første smartphone applikation.

Det svenske kongehus har taget endnu et skridt ind i den teknologiske verden, da kong Carl Gustaf tirsdag i sidste uge løftede sløret for kongehusets første applikation til smartphones.

Underligt nok er applikationen i første omgang til iPhone, hvilket måske undrer mange, da han under festgudstjenesten i forbindelse med Dronning Margrethes jubilæum, benyttede en smartphone fra en anden producent end Apple.

Mobilen er blevet synlig i kongehuset

Applikationen er gratis og er en guide i tekst, billeder og video rundt på kongefamiliens slotte i Sverige.

 -”At værne om kulturarven er en selvfølgelighed for mig og min familie. Vi som bor i Sverige skal være stolte over vore kulturværdier. Med denne nye applikation håber jeg, at flere kan tage del i vores fælles historie,” siger kong Carl Gustaf om iPhone applikationen.

Du kan downloade applikationen gratis i Apples App Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies