Kongehuset klar med applikation – på Dronningens fødselsdag

Danskerne får en applikation om kongehuset på dronningens fødselsdag - download den allerede nu.

Kongehuset klar med applikation – på Dronningens fødselsdag

I dag, den 16. april er det Dronning Margrethes fødselsdag, men også dagen hvor det danske kongehus lancerer sin første applikation til smartphones – applikationen lyder navnet ”Kongehuset”.

I applikationen kan du følge den kongelige families aktiviteter på mobiltelefonen, læse de seneste nyheder fra kongehuset, finde information om det danske monarki, de kongelige slotte, historiske samlinger, organisationen samt se video og billeder fra begivenheder.

Applikationen giver desuden mulighed for, at man via sin egen telefon kan tilmelde sig en ordning, så man får besked på telefonen dagen før en kongelig aktivitet finder sted. Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Det er også muligt, via en kamerafunktion i applikationen, at tage egne billeder og sende fra officielle begivenheder til kongehuset.

 – ”Et udvalg af de indsendte fotos publiceres løbende på hjemmesiden og app’en,” oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Applikationen ”Kongehuset” kan downloades gratis i både Apples App Store og Google Play Store.