Konkurstruede FONA overlever på stramme vilkår

Kriseramte Fona undgår at lukke slukke. Redningsplanen vil dog kræve store ofre af elektronikkæden.

Konkurstruede FONA overlever på stramme vilkår

Den konkurstruede elektronikkæde Fona kan lette vejret for en stund. I Københavns skifteret har selskabets kreditorer i dag godkendt en redningsplan, som skal sikre Fonas fortsatte drift. Det skriver finans.dk.

Selskabets ejere, familien Kjær og Elkjøp Nordic, er dog ikke blevet enige om at levere mere kapital til virksomheden, hvilket betyder at nye investorer skal findes. Ifølge kurator Ole Borch fra advokatselskabet Bech Bruun forhandles der lige nu med to mulige købere.

Før Fona kan blive interessant for de nye ejere, skal selskabet først igennem en slankekur, med blandt andet fyringer og butikslukninger til følge.

Samtidig vil dele af forretningen ifølge planen udskilles frasælge. Her nævnes blandt andet reparationsafdelingen som et muligt salgsemne.

Det er flere års dårlige resultater der i dag tvinger Fona til at foretage drastiske skridt for at sikre sin overlevelse. Flere års intens priskrig og butikker på dyre adresser, har presset forretningens margener i en sådan grad at selskabet måtte rekonstrueres i september 2015.

I alt skylder Fona sin kreditorer 119 millioner kroner, mens selskabets varelager og aktiver anslås til henholdsvis 250 og 450 millioner kroner.

Ny app til Android og iOS advarer dig ved større ulykker