Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kontakt alarmcentralen via SMS

Kontakt alarmcentralen via SMS

Danske Døves Landsforbund har længe presset på for at få indført såkaldt SMS varsling, så også døve kan få fat i alarmcentralen, hvis der sker en ulykke. Nu ser det ud til, at systemet gennemføres.

Det kan være meget utrygt for døve og dårligt hørende at bevæge sig rundt i samfundet. For skulle der ske dem selv eller andre noget, kan de ikke selv slå alarm.

Efter flere års pres fra Danske Døves Landsforbund er rigspolitiet nu blevet overbevist om, at der må alternative løsninger til. Derfor er man nu gået i gang med at teste et nyt SMS varslingssystem for døve og svagtseende. ”Og det gik godt”, fortæller konsulent i Danske Døves Forening, Dorte Møller til JyskeVestkysten.

Når det nye system træder i kraft, vil en henvendelse til alarmcentralen kunne se ud på følgende måde: ”Ambulance, Jens Petersen, Rådhusvej 10, 2900 Hellerup”.

Fra en døv eller svagtseende sender sin SMS besked af sted, skal den ankomme til alarmcentralen i løbet af få sekunder. Målet er, at SMS beskederne skal ekspederes indenfor seks til syv sekunder.

Den tekniske løsning, man har valgt, har dog den ulempe, at en SMS, i modsætning til et opkald, kan hænge fast, hvis der er trafik på linjen. I så fald kan der gå længere tid, før en SMS er alarmcentralen i hænde.

”Det er et problem, for ingen kan sige, om der går et splitsekund eller længere tid. Det er ikke på samme måde sikkert som et opkald, og derfor er der kun tale om et supplement. Men det er et godt supplement”. Det siger Vicerigspolitichef, Erik Justesen til JydskeVestkysten.

Systemet bliver indført til efteråret. Senere bliver det muligvis også udbredt til at omfatte andre handicapgrupper.

Kilde: Berlingske Tidende og JydskeVestkysten

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies