Kør-selv ferie et hit ved iPhone-brugere

Dansk applikation for kør-selv ferier er blevet et stort hit i App Store.

Kør-selv ferie et hit ved iPhone-brugere

Friferie.dk lancerede tilbage i september en applikation til skifolket, som er downloadet omkring 6.000 gange og har fået en ganske flot placering i ”Travel-kategorien” i Apples App Store.

Før jul var det så tiden for en lancering af sommerens kør-selv ferie applikation fra Friferie.dk. Det er i øvrigt den første applikation af sin art i Danmark, og den er allerede hentet  mere end 2000 gange – helt uden markedsføring.

Applikationen indeholder informationer, kort og tilbud på alle Friferie’s boliger i Europa – hvilket i alt er mere end 13.000 ferieboliger. Det er også muligt at tippe venner via Facebook eller mail.

Har du ikke planlagt ferien endnu, og overvejer du en kør-selv ferie – så se nærmere på denne Friferie applikation. Du kan gratis downloade den i App Store.

Firmaet regner med at søsætte en Android app senere i foråret, dog er der p.t ingen planer om en app til Windows Phone.