Kræftens Bekæmpelse klar med ny applikation

Er du kræftpatient eller pårørende, så er denne applikation et ”must have”. Du får viden og hjælp via din smartphone.

Kræftens Bekæmpelse klar med ny applikation

Kræftens Bekæmpelse er klar med en ny applikation, ”Liv med kræft”, som skal hjælpe kræftpatienter med at få overblik over deres sygdom. Applikationen gør det nemt, at finde viden og hjælp for kræftpatienter og/eller pårørende.

Applikationen er udviklet specielt for at imødekomme kræftpatienter og de pårørendes behov for, at holde styr på forløbet under en sygdom.

-”Vi ved, at omkring hver anden dansker har en smartphone. Det tal stiger hurtigt. Derfor har det været oplagt for os at udvikle en app, som er målrettet behovene hos folk, som er berørt af kræft,” siger webchef Hanne Sandvang i Kræftens Bekæmpelse.

Man kan blandt andet oprette en logbog over sygdomsforløbet, så man altid kan huske, hvad der er sket undervejs. Logbogen kan deles med dem man ønsker, så kan andre også følge forløbet tæt. Der er også en huskeliste med forslag til, hvad man kan spørge læge, arbejdsgiver, familie og venner om – samt man kan oprette en personlig huskeliste.

Af andre funktioner i applikationen er også en online kalender, som oplyser om tilbud i Kræftens Bekæmpelse. Opretter man en profil, så kan logbog, huskeliste m.v. genskabes hvis telefonen mistes.

Applikationen ”Liv med kræft” er udviklet til både iPhone og Android og kan downloades gratis i Apples App Store og Google Play Store. Eller ved at sende en sms med teksten KBAPP til 1277.