Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kreativt TDC-gebyr var en fejl

Kreativt TDC-gebyr var en fejl

I den seneste prisliste over mobilabonnementer fra TDC, indgår et særdeles kreativt gebyr. Mobilselskabet indrømmer nu, at det var en smutter.

Der er god grund til at læse det med småt i teleselskabernes prislister.

I TDC prislisten "Hvad koster det? Forudbetalt mobiltelefoni / abonnementer" fra maj måned i år fremgår det, at det nu koster et gebyr at deaktivere blandt andet banke på-funktionen.

På side 15 med småt står der: "Aktivering og bekræftelse af spærringstjenester og Banke på koster 0,65 kr. pr. opkaldsforsøg".

Altså et nyt skjult gebyr for en tjeneste der tidligere har været gratis.

TDC: Ups!

Hos TDC oplyser man, at gebyret var en fejl.

 - "Vi har spurgt alle relevante mennesker i hele organisationen og ingen kender til gebyret. Der er tale om en menneskelig fejl i prislisten", siger kommunikationsrådgiver Merete A. Lasthein i TDC.

Hun slår samtidigt fast, at gebyret ikke eksisterer og at ingen kunder er eller vil blive faktureret for aktivering af tjenesterne.

 - "I næste revision af prislisten er fejlen rettet", slutter TDC.

<strong>FAKTA</strong>: Det var brugere landets største mobilforum, Mobildebat.dk, der spottede gebyret i TDC's prisliste. Du kan læse debatten om emnet <a href=her..." />
FAKTA: Det var brugere landets største mobilforum, Mobildebat.dk, der spottede gebyret i TDC's prisliste. Du kan læse debatten om emnet her...

Pas på gebyrerne

Når det kommer til gebyrer og afregningsmetoder er teleselskaberne meget kreative.

Opkaldsafgifter, taksering pr. påbegyndt minut, betaling for sms-leveringsrapport, inaktivitetsgebyr osv. er blot nogle af de ting man som telekunde skal passe på.

Derfor er rådet altid at læse alle betingelser igennem inden der skrives under.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies