Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kriminelle kan gøre det sværere at købe taletidskort

Kriminelle kan gøre det sværere at købe taletidskort

Regeringen vil tage kampen op imod organiseret kriminalitet ved at kræve pas eller kørekort ved køb af taletidskort og brug af offentlige netværk.

Det kan måske blive nødvendigt at identificere sig med pas eller kørekort for at købe taletidskort eller låne en computer på biblioteket.

Sådan lyder et ønske fra regeringen, der vil skærpe kampen mod terror og organiseret kriminalitet, skriver Berlingske Tidende.

Justitsministeriet har oplyst til Folketingets Retsudvalg, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet er "en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet".

Registreringen skal ligeledes gælde besøg på internetcaféer og brug af hotspots - det vil sige trådløse netværk - på hoteller og caféer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies