Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kun 6 % bruger Apple Pay i butikker

Kun 6 % bruger Apple Pay i butikker

Apple's betalingsløsning, Apple Pay, er ikke så udbredt, som man skulle tro. En ny undersøgelse viser overraskende tal.

Betalingsløsningen fra Apple, der blev annonceret for et halvt år siden, er under ganske langsom udbredelse. Det afslører en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet InfoScout i samarbejde med hjemmesiden PYMNTS.com.

Her holder man et vågent øje med brugernes adfærd af mobilbetalingsløsninger - nærmere betegnet Apple Pay, og det går ganske langsomt for brugerne at tage Apple Pay til sig i dagligdagen.

Læs også: Danskerne får mere kortfri betaling

Over en periode på tre dage har 1.118 iPhone 6- og 6 Plus-ejere deltaget i undersøgelsen, som afslører, at kun 6 % af dem har brugt Apple Pay til at foretage betalinger i butikker. 9 % svarer, at de har eksperimenteret med Apple Pay, men at de ikke har brugt det. De resterende 85 %, cirka hver sjette, har aldrig rørt betalingsløsningen fra Apple.

Tallene skyldes formentlig også, at det stadig er en forholdsvis ny teknologi under rivende udvikling og at det ikke er alle fysiske butikker, der understøtter teknologien - især herhjemme i Danmark.

Læs også: Nu kan du bruge Mobilepay i supermarkedet

Det er ikke første gang, at denne undersøgelse er foretaget. I november 2014 blev samme spørgsmål stillet. Her brugte 5 % Apple Pay, 4 % havde prøvet det, men ikke brugt det og hele 91 % havde aldrig prøvet det.

Hvor konkurrenten Google Wallet står i forhold til Apple Pay, melder undersøgelsen ikke noget om.

Her er det nye resultat fra i år sammenlignet med sidste år, hvor der er en lille fremgang at spore.
Her er det nye resultat fra i år sammenlignet med sidste år, hvor der er en lille fremgang at spore.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies