Kun for de hurtige: Få Android 7.0 beta til Sony Xperia X Performance

Er du hurtig, og ejer du en Sony Xperia X performance, kan du blive en af de første Sony-brugere med nyeste Android 7.0 Nougat på mobilen.

Kun for de hurtige:  Få Android 7.0 beta til Sony Xperia X Performance

Sony lægger de sidste bånd på deres tilpasning af Android 7.0 Nougat til Xperia X-serien. I den anledning inviterer selskabet til en smagsprøve på Googles nyeste styresystem til smartphones.

Har du en Sony Xperia X Performance kan du nemlig deltage i selskabets betaprogram og derigennem hente den opdaterede software før alle andre.

Android 7.0 versionen er i såkaldt ’pre-release’ og befinder sig altså ikke længere i betastadiet og bør være næsten ligeså fejlfri som den endelige software-update.

Med Android 7.0 Nougat får du bedre multitasking funktioner såsom splitscreen, hurtigere skift mellem apps samt enklere besvarelse og organisation af notifikationer. Android 7.0 byder samtidig på en række fintuninger af design, strømsparefunktioner og den generelle ydelse.

Se også:  Se hvornår Sonys telefoner får Android 7.0 Nougat

Sådan gør du

For at hente softwaren skal du indrulles i Sonys betaprogram, hvilket du gør, ved at hente og installere denne app.

Følg instruktionerne i selve appen, og hvis din enhed understøtter det, vil du kunne hente opdateringen derinde. Ønsker du at deltage, skal du være hurtig. Antallet af pladser i betaprogrammet er begrænsede og udlodes efter først-til-mølle princippet. 

Programmet er til dato tilgængeligt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Island, Italien, Spanien, Portugal og Holland.

Læs også:  Android 7.0 Nougat: Opdateres min mobil – og hvornår?