Kvinde fyret for at fjerne GPS tracking-app fra sin telefon

En amerikansk kvinde er angiveligt blevet fyret for at slette en GPS-tracking app som også sporede hende udenfor arbejdstid.

Kvinde fyret for at fjerne GPS tracking-app fra sin telefon

Et bemærkelsesværdigt søgsmål har fundet vej til domstolen i Californien, en kvinde påstår at hun er blevet fyret efter at have af-installeret en applikation på sin telefon, idet arbejdsgiveren havde påbudt alle sine ansatte at have den installeret.

Det er der som udgangspunkt ikke noget odiøst i, men der er dog ikke tale om en hvilken som helst applikation, den var i stand til at spore medarbejderne hele døgnet – også udenfor arbejdstid.

Søgsmålet er startet af Myrna Arias som tidligere var ansat ved Intermex Wire Transfer som kundeansvarlig. Ifølge søgsmålet havde chefen bedt alle ansatte om at installere Xora, som i bund og grund lader mobile medarbejdere holde arbejdsgiveren opdateret når de er på farten – dette indebærer at et konstant GPS signal bliver logget.

Arias spurgte sin chef, John Stubits, om denne applikation ikke også kunne kortlægge hendes færden udenfor arbejdstid, angiveligt fortalte han at det bestemt var tilfældet, og tilføjede at han hele tiden kunne fastlægge hvor hurtigt hun kørte.

I Arias søgsmål står der, at hun ingen problemer havde ved at applikationen fungerer i arbejdstiden, men sammenlignede funktionaliteten med en ankelkæde i fritiden. Denne bekymring blev angiveligt affejet af chefen, hun tjente flere penge her end ved sit tidligere arbejde og hun måtte affinde sig med det.

Til sidst i april fjernede Aria applikationen, og blev fyret den 5 maj. Historien kendes naturligvis lige nu kun fra en side, men det bliver spændende at se hvordan historien udfolder sig.

Kilde: Boy Genius Report