Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kvinder taler i telefon næsten fem år af deres liv

Kvinder taler i telefon næsten fem år af deres liv

At kvinderne er dem, der taler mest i telefon har længe været kendt - af mænd. Nu viser en ny britisk undersøgelse, at kvinder faktisk taler halvandet år længere i mobil end mænd igennem livet.

Så er det bevist - kvinder taler mere i telefon end mænd.
Så er det bevist - kvinder taler mere i telefon end mænd.

Telefonen blev skabt til kommunikation, og man må i sandhed konkludere, at vi har taget denne mulighed til os.

En ny britisk undersøgelse, som er udført af kommunikationsbureauet Toucan viser, hvor lang tid vi tilbringer i ”røret” igennem vores liv.

Man har adspurgt 3.000 engelske brugere om deres mobil adfærd og vaner, og resultatet viser, at kvinder taler væsentlig mere i telefon end mænd – noget som de fleste mænd har vidst i lang tid.

Men nu er beviset der. Ifølge undersøgelsen bruger en kvinde i gennemsnit næsten fem år af sit liv på at tale i telefon. Det er omkring 42.000 timer samtale.

Mænd kan heller ikke undsige sig

Selvom kvinder, ifølge undersøgelsen, er det køn, der taler mest i telefon, ligger det mandlige køn ikke så langt fra.

Mænd tilbringer omkring tre et halv år, hvilket svarer til omkring 28.500 timer.

Undersøgelsen viser også, at en gennemsnits-englænder taler i telefon omkring 35.158 timer af sit liv, eller det der svarer til 1.464,19 dage. Inden for dette tidsrum vil der blive foretaget og modtaget 283.127 opkald, hvor lidt over halvdelen vil være arbejdsrelateret.

På trods af andre muligheder tyder det på, at telefonen stadig en yndet kommunikationskanal, som på både kvinder og mænd velvilligt tyer til.

Kilde: Mobilen.no

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies