Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kvinder vil have mobiler frem for diamanter

Kvinder vil have mobiler frem for diamanter

Vil du have succes hos kvinderne – så glem alle fordomme om at kvinder vil have guld og diamanter. Vi vil meget hellere have et nyt fjernsyn eller en lækker mobil.

Kvinder vil meget hellere have en sej mobil eller et fedt tv end en lækker, ny diamanthalskæde. Det viser en ny undersøgelse.
Kvinder vil meget hellere have en sej mobil eller et fedt tv end en lækker, ny diamanthalskæde. Det viser en ny undersøgelse.

”Du vil ha’ guld – jeg har kun charme”, synger Johnny Deluxe i den populære popsang ”Drenge som mig”. Men skal man tro en ny undersøgelse, er det ikke guld og diamanter, kvinderne vil have. Vi vil meget hellere have et nyt fjernsyn eller en ny mobil.

Den nye undersøgelse, der kvæler fordommene om kvinders interesse for guld, diamanter og designerstøj, er foretaget af Oxygen Network. Ifølge undersøgelsen ville hele 75 procent af de adspurgte kvinder meget hellere blive overrasket med et nyt fjernsyn eller en sej mobil end en lækker diamanthalskæde.

Så står man som mand og skal gøre kæresten rigtig glad, var det måske en idé at stikke ind forbi en teleforhandler i stedet for den legendariske smykkebutik.

Kvinderne bestemmer

Oxygen Network har spurgt 1400 kvinder i alderen 15 til 49 år om deres vaner og ønsker i forbindelse med teknologi. Ganske overraskende svarede 59 af de adspurgte, at de troede, at kvinder var meget mere interesserede i teknologi, end de selv vil indrømme.

Dette er nyttig viden for producenterne. For kvinderne er ikke bare interesserede i den nyeste teknologi – det er også dem, der har det sidste ord og sidder på pengene, når der skal købes nyt til hjemmet.

Mobilproducenterne har luret, at det ofte er kvinderne, der har spendér-bukserne på. Tag bare Nokias populære L’Amour serie eller RAZR pink og D&G, som henvender sig direkte til de kvindelige forbrugere.

Samtidig produceres der mere og mere tilbehør og tjenester, der henvender sig direkte til stilbevidste kvinder. Eksempelvis kan man nævne den nye dille med mobiler og headsets i forskellige, moderigtige farver. Her er det uden tvivl de kvindelige forbrugere, der har været i designernes tanker.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies