Kvinderne må betale mobilregningen selv

Langt de fleste kvinder må selv betale mobilforbruget. Ligestillingen er klart udeblevet.

Kvinderne må betale mobilregningen selv

Selvom rødstrømperne på mange områder har kæmpet en brav kamp for ligestillingen på arbejdsmarkedet, er der stadig områder, hvor kvinderne står tilbage for mændene.

Kun hver 20. kvinde (seks procent) får deres mobiltelefon betalt af arbejdsgiveren, mod hver femte mand (18 procent). Det viser en undersøgelse, som TDC har fået foretaget af Gallup.

Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag på søndag, og TDC mener, at den store forskel skal tolkes som et tegn på, at der stadig er en kamp at kæmpe for kvinderne.

En del af forklaringen kan være, at flere mænd end kvinder sidder i højere og mere specialiserede stillinger, hvor det er mere almindeligt med goder som arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.