Lad mobilen op med din trøje

Det lyder som en spøg, men amerikanske forskere har nu udviklet tøj med børstelignende fibre, der kan skabe elektricitet.

Lad mobilen op med din trøje

Det er en gruppe amerikanske forskere fra Georgia Institute of Technology, som har udviklet tøj med børstelignende fibre, der kan skabe elektricitet, og dermed også kunne oplade mobilen ved hjælp af dit tøj. Elektriciteten skabes ved at fibrene i tøjet gnider sig mod hinanden, og derved generes der via nanoteknologi strøm.

Professor ved Georgia Institute of Technology Zhoung Lin Wang siger til BBC News, at målet er, at lave "selvforsynende nanotechnology".

Teknisk direktør for Firbretronic Dr. Dianne Jones, siger til BBC News, at markedet med bærbare elektroniske enheder er eksploderet, og vil med denne type nanofibre også være utrolig attraktivt.

– "Med denne type strøm har man på længere sigt mulighed for at integrere denne bløde løsning, og på længere sigt erstatte de "hårde batterier". Det vil være meget attraktivt for beklædning og andre elektronisk tekstilbaserede applikationer", siger Dianne Jones.

Forsøg med to fibre på én centimeter, som gnistre mod hinanden viser, at de kan levere en spænding på fire millivolt og en strømstyrke på fire nanoampere. Det vil altså sige at når flere fibre bliver tvunget sammen i en tråd, så vil spændingen og dermed strømstyrken blive mangedoblet.

Disse forsøg blev lavet med fibre af kunststoffet kevlar, som mest er kendt fra skudsikre veste. Forskerne mener at mange andre typer af fibre også vil kunne være aktuelle. De mener at der vil være en mulighed for at fremstille stoffer, der kan levere 80 milliwatt pr. kvadratmeter, der vil være nok til at kunne lade små apparater som for eksempel mobiltelefoner og MP3-afspillere.

Betingelsen for at stoffet kan levere strøm er, at fibrene gnides mod hinanden. Hvis tøjet bæres som en beklædningsdel vil dette ske ved normal kropsaktivitet. Andre muligheder for at skabe strøm er via vinden, vibrationer fra lydbølger eller andre typer mekanisk energi.