Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lækkede billeder viser HTC One M9 Plus frem

Lækkede billeder viser HTC One M9 Plus frem

En HTC One M9 Plus-udgave med toptunede specifikationer viser sig frem på nettet i flere lækkede billeder.

Fire nye billeder viser en Plus-udgave af HTC One M9, der er en opgraderet version af den for nyligt annoncerede HTC One M9.

Det er samme aluminiumsdesign, der går igen, men her stopper de fleste ligheder også. Det firkantede kamera er nu blevet rundt på Plus-modellen - og gevaldigt større. Det er, ifølge upleaks, en 20 MP sensor fra Toshiba, der nu sidder bagpå.

Læs også: HTC One M9 Plus specifikationer lækket

Foran er der også sket ændringer. Den nedre BoomSound-højttaler har fået selskab af en fingertryksaflæser, der ligner Samsungs home-knap ualmindeligt meget. Om det er en kombineret knap med fingertryksaflæser eller kun sidstnævnte, er ikke til at sige ud fra de nuværende billeder.

Plus-udgaven er også noget større end den almindelige HTC One M9, og det skyldes blandt andet, at skærmen får en ordentlig opgradering. Skærmstørrelsen forøges således til 5,2”, mens opløsningen går fra Full HD til Quad HD. Det vil sige en enorm opløsning på 1440 x 2560 pixels - eller kendt som 2k i folkemunde. Det er en fire gange højere opløsning end almindelig HD.

På processorfronten sker der også ting og sager. En MediaTek octa-core-processor på 2,0 GHz kommer nu ind i billedet. Den har en ydeevne, der ligger mellem de nye Snapdragon 810- og Samsung Exynos 7420-processorer. Med andre ord er den kraftigere end processoren i eksempelvis HTC One M9 og LG G Flex 2, men ikke på højde med den nye Exynos-processor i Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.

Læs også: Samsung Galaxy S6 giver HTC One M9 benchmark-tæsk

Rygterne går dog også på, at den europæiske udgave af One M9 Plus får selvsamme Snapdragon 810-processor, mens førnævnte MediaTek er til de asiatiske lande. Det er samme mængde ram på 3 GB og interne lagerplads på 32 GB, der vil være at finde i Plus-modellen.

Der går også spekulationer om, at den lækkede telefon på billederne bliver solgt og markedsført som den absolut mest high-end smartphone i HTC Desire-serien i Kina i stedet for en HTC One.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger, og derfor er der ikke andet for end at vente på ord fra HTC selv.

HTC One M9 Plus: De foreløbige specifikationer

Processor: MediaTek MT6795 processor octa-core 2,0 GHz eller Snapdragon 810
Grafikchip: PowerVR G6200 eller Adreno 430
Skærm: 5,2 tommer LCD-skærm
Skærmopløsning: Quad HD (1440 x 2560 pixels, 534 PPI)
Frontkamera: 20 MP Toshiba-kamerasensor
RAM: 3GB RAM
Lagerplads: 32 GB intern lager
Netværk: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct og DLNA
Andet:
Fingeraftrykslæser og BoomSound-højttalere

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

HM 08-03-2015 23:52:40

Det var dog en uhyggelig grim bagside (cameraet)..

0 1

Om brug af cookies