Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lækket: Billeder af efterfølger til Sony Xperia Z1

Lækket: Billeder af efterfølger til Sony Xperia Z1

Billeder af formodet efterfølger til Sonys Xperia Z1, dukker op på nettet, med en ny brugerflade til Android.

Sony har for nyligt præsenteret deres Xperia Z1 Compact, der jo markedsføres, som et flagskib i miniformat. Tech-giganten ønsker tydeligvis, at nå ud til alle kunder, uanset præferencer indenfor skærmstørrelse. 

Sony Xperia Z1 Compact: Første møde med Sony’s ‘iPhone-killer’

Dog ser vi også en tendens til, at mobilproducenterne vil lave “kassen” mindre, så mobilerne bliver så lommevenlige, som de store skærmstørrelser nu ellers tillader. Det ses tydeligt på lækkede billeder af en ny mobil fra Sony, der lige er dukket op på nettet. Det skriver gsmarena.

Mobilen, der går under model-navnet D6503, afslører en smal ramme omkring enhedens 5,2” display. Derudover er der tegn på en ny brugerflade, der er lagt oven på Android 4.3 Jelly Bean, som enheden har installeret. 

Enheden skulle desuden være udstyret med det samme 20.7 megapixel kamera med 1/2.3” sensor vi finder på Xperia Z1 og Z1 Compact. 

Indtil videre forventes det, at vi har at gøre med en efterfølger til Sony’s Xperia Z1 eller ZL, der måske lanceres på den kommende MWC-messe i februar. Det er dog kun spekulationer, da den lækkede enhed efter sigende, er meget ustabil på nuværende tidspunkt. 

Kilde: gsmarena

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 20-01-2014 10:43:55

Jeg håber mere de får styr på deres skærme, men den skulle jo være OK i den nye compact. Vi får se når anmeldelserne triller ind.

0 0
Niels de Boissezon 20-01-2014 11:48:20

Jeg kan bekræfte at den er klasser bedre end hvad man finder på Xperia Z1 - på nær opløsningen.

0 0
20-01-2014 09:25:45

Ser umiddelbar rigtig lækker ud, så må man håbe de snart får deres kamera helt op at spille.

1 0
Peter Frederiksen 20-01-2014 10:05:54

Hmmm...

Det ser ud at Sony's klarer sig meget godt på den front....
http://goo.gl/obpLgl

0 0
20-01-2014 15:39:37

Okay det kunne da tyde på at de så måske har fået vendt skuden :-)

0 0
JonasNB 20-01-2014 09:48:20

Er det ikke Sony der laver kamera til iPhone?

1 0
20-01-2014 15:32:47

En ting er at lave hardwaren, en anden er at bruge den rigtigt :-)

0 0

Om brug af cookies