Lækket foto: Se OnePlus 3T i nyt spejlblankt design

Lækkede billeder viser OnePlus 3T i ny spejlblank farvevariant, men er der hold i historien?

Lækket foto: Se OnePlus 3T i nyt spejlblankt design

På bare et par uger har OnePlus lanceret en ny 3T-variant i samarbejde med modehuset Colette, indgået et samarbejde med danske 3 og senest lanceret farvevarianten Midnight Black.

Men måske de kinesiske flagskibsdræbere ikke er færdige med at lege med nye designs.

I et lækket billede, som TechieBlast har opfanget, ses en OnePlus 3T nemlig i en helt nyt farve – et spejlblankt forkromet design.

Bagsiden er umiddelbart i samme grålige farve, som vi kender det fra 3T, men dog bare i en mere blank skinnende farve, lidt ligesom vi har set det på bl.a. HTC U Ultra og iPhone 7 i Jet Black.

Se også: HTC U Ultra – En smartphone med lipgloss [TEST]

OnePlus 3T i blankt forkromet design
Foto: TechieBlast

Dog har sådanne telefoner det med at være enormt upraktiske i forhold til fingeraftryk, og den vil uden tvivl være svær at holde så elegant og blank, som det fremgår af de to fotos.

Ikke desto mindre ser den rimelig lækker ud, og såfremt OnePlus skulle vælge at lancere en sådan variant, bliver det formentlig som en eksklusiv vare, der vil blive begrænset til en bestemt butik, område eller periode – ligesom tilfældet har været med den nye Midnight Black.

Se denne: OnePlus 3T hitter hos teleselskabet 3

Selvfølgelig er der bare tale om et par uprofessionelle billeder, og det kunne ligeså vel være en sen aprilsnar, som en reel kommende variant. Alt det bliver vi formentlig meget klogere på den kommende tid.

Hvad tror du? Vil OnePlus lancere en 3T i en skinnede blank variant, eller tror du ikke på denne her? Skriv meget gerne en kommentar i feltet herunder.

Læs også: Så meget sparer du ved at købe OnePlus 3T hos 3

Fortsættelse følger

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 4/4/2017 havde vi dette at sige med en vinkel omkring OnePlus 3T hitter hos teleselskabet 3 – Forstættelsen om temaet kan læses her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.