Lækket: Ny HTC-mobil i friske farver. Se billederne her

Her er billederne af ny HTC-mobil, i fire friske farver og med hele otte kerner i maskinrummet.

Lækket: Ny HTC-mobil i friske farver. Se billederne her

Der er netop lækket billeder af en 5” HTC-mobil i fire friske farver på nettet. Mobilen er tilsyneladende i mellemklassen hvad angår både specifikationer og pris. Det skriver GizChina via ePrice.

Der er efter sigende tale om en mystisk HTC Desire-model, der vil være drevet af en Mediatek octacore processor. Derudover forlyder det, at mobilen huser et 5” display med opløsning på 720p og et 8 megapixel kamera.

Den farverige mobil ser desuden ud til at komme med 1.5GB RAM og Android 4.3 Jelly Bean med HTC Sense 5.5 ovenpå.

Priserne skal vi nok være påpasselige med i skrivende stund, da mobilen er dukket på på den kinesiske site ePrice. Her er prisen dog 2000 yuan, hvilket svarer til omkring 1800 kr. 

Intet er officielt udmeldt fra HTC, så vi afventer yderligere information.

Kilde: GizChina via ePrice