Lækket: Se HTCs Windows Phone 8 mobil

Nyt billeder viser angiveligt en lækket HTC mobil med Windows Phone systemet, stor skærm, hurtig processor og nyt design.

Lækket: Se HTCs Windows Phone 8 mobil

HTC har ikke kun set en tilbagegang på Android platformen til fordel for Samsung. På Windows Phone er de også presset efter Nokia har fået hjælp fra Microsoft.

Måske derfor viser det nye design fra HTC sig at være noget der allerede er set på nyere Windows Phone modeller.

Mobilen hedder ifølge lækagen “HTC Accord”. Der er tale om en Windows Phone 8 enhed med specifikationer i den gode ende, skriver Wmpoweruser.com.

Mobilen er ifølge rygterne udstyret med en 4,3 tommer skærm med en opløsning på 1280 x 720 pixels, 1,5 GHz Qualcomm Snapdragon S4 dual-core processor, 1 GB RAM, 8 eller 16 GB internt lager, 8 megapixels kamera, NFC og understøttelse for MicroSD-kort.

Telefonen er spået en lancering i oktober måned, men intet er officielt før HTC har lanceret produktet.

HTC Accord
Den formodede HTC Accord.