Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Lækket video: Er det her den næste Sony Xperia XA?

Lækket video: Er det her den næste Sony Xperia XA?

Afløseren til sidste års Sony Xperia XA forventes præsenteret til MWC til februar, men allerede nu bliver en prototype angiveligt vist frem i en video.

Mobile World Congress er mindre end en måned væk, og en af de nyheder, som vi især håber at få præsenteret ved messen, er Sonys afløser til deres Xperia XA.

For nylig lækkede et taiwanesisk medie billeder af, hvad der angiveligt skulle være den næste Sony Xperia XA-mobil, og nu er der så også dukket en video op, som formodentlig viser den nye telefon frem.

Videoen er lækket af brugeren TechLover HD, og mobilen går under navnet Xperia G3121- det beretter GSMArena.

Se også: Rygte: Sony afslører hele 5 smartphones næste måned

Som oftest med disse lækkede videoer, er det dog lidt svært at se nogle klare detaljer, men enheden har de samme afrundede kanter, som vi så på de lækkede pressebillede, og yderligere har den også den ventede USB Type-C

Fra videoens titel forventes den næste Xperia XA at få et 23MP primært kamera, og derudover ses det at mobilen kommer med Android 7.0 Nougat fra begyndelsen. Men yderligere specifikationer får vi dog ikke i denne omgang.

Alt dette og meget mere bliver vi klogere på, når Sony efter alt at dømme vil præsentere deres nye produkter til deres pressemøde ved Mobile World Congress d. 27. februar.

Se denne: Sony stopper udbredelsen af Android 7.0 på flere modeller

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies