Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lamborghini ALPHA ONE - luksusmobil til tosset pris

Lamborghini ALPHA ONE - luksusmobil til tosset pris

Med Lamborghinis nye smartphone kan du pifte din tilværelse op med en portion italiensk racer-luksus.

Foto: Lamborghini

Mærket med de hurtige biler springer ud som mobilproducent. Lamborghini ALPHA ONE er den første af sin slags fra producenten der mest er kendt for 12-cylindret mekanik og frækt udformede supersportsvogne.

Lamborghini overfører dog lidt af sin racer-stil til ALPHA ONE, der er udformet i et miks af metal og håndsyet italiensk læder omkring et 5,5 tommer stort QHD-display. Dertil følger det ikoniske emblem, kontrastsyninger og et dedikeret cover i matchende læder.

Prisen matcher selskabets biler og bliver en mindre formue. Debutprisen lyder på 2.450 amerikanske dollars, hvilket rundt regnet svarer 15.500 kroner herhjemme. Vel at mærke før told og moms.

Læs også:  Vertu går konkurs: Slut med mobiler til 200.000 kr.

Foto: Lamborghini

Sidste års mekanik

Drømmer du om hæsblæsende performance fra den hundedyre italiener, bliver du nok skuffet. Kraftværket er hentet i sidste års topmodel fra Qualcomm: en Snapdragon 820. Sammen med Android 7.1.1 Nougat, et 3.250 mAh batteri samt 4GB RAM bør det række til at give en fin ydelse, men turbomobilen vil se sig overhalet af 2017-topmobilerne.

Kameraet byder på 20 megapixels bagpå og 8 megapixel foran, mens der bliver i alt 64GB+microSD lagerplads til at gemme fotos og film.

Er du fristet, må du regne med en flyvetur for at få fingrene i Lamborghini ALPHA ONE. Den hundedyre smartphone vil få salgsdebut der, hvor milliardærerne ofte holder til: i Harrod’s forretninger i London og Dubai. Modellen kan dog også bestilles online på selskabets hjemmeside.

Se også:  Her er Bentley-mobilen. Pris: 93.000 kr.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies