Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lancering af HBO Nordic udskudt i Danmark

Lancering af HBO Nordic udskudt i Danmark

Netflix-konkurrenten HBO Nordic udskyder deres lancering i Danmark med et par uger – de vil ikke skuffe kunderne.

Den populære amerikanske streamingtjeneste Netflix blev lanceret på det danske marked i sidste uge, hvilket har givet en del kritik om, at udvalget af indhold er for småt.

 - Netflix i Danmark skuffer fælt – vi har testet

Nu meddeler konkurrenten HBO Nordic, at de ikke når den tidligere nævnte lancering i slutningen af oktober måned. Der vil gå et par uger endnu, inden den danske platform er klar.

Måske HBO Nordic udskyder lanceringen for ikke, at få samme kritiske modtagelse som Netflix. 

 - ”Da I har høje forventninger til os, ønsker vi ikke at lancere før vi er helt sikre på, vi kan indfri de forventninger. Dette vil ske inden for de næste par uger,” skriver direktør for HBO Nordi, Hervé Payan, i en besked på firmaets Facebook-side.

Netflix har givet en måneds gratis abonnement og her står HBO ikke tilbage – så de lokker selvfølgelig med det samme til de der har tilmeldt sig deres nyhedsbrev inden den 31. oktober.

HBO lover også, at man vil kunne se de nyeste afsnit af serier som Game of Thrones og True Blood senest 24 timer efter, de har haft premiere i USA.
 

Læs også:
 - HBO Nordic vil konkurrere med Netflix
 - Alligevel Netflix på Samsungs gamle Smart-TV modeller

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies