Landområder får i fremtiden kun ét mobilnet

Telenor, Telia, 3 og TDC kommer sandsynligvis til at deles om mobilnet ude på landet fremover.

Landområder får i fremtiden kun ét mobilnet

Der er ikke mange mennesker i de meget tyndt befolkede områder af Danmark, og derved kun få kunder til at tjene investeringen af et mobilnet hjem. Derfor overvejer de fire selskaber nu at etablere et fælles net.

– “Antallet af personer, der kan trække på nettet ude i de områder, gør, at det ikke kan forsvares at have fire net kørende,” siger juridisk direktør for Telia, Jens Ottosen-Støtt til Computerworld.dk

Udover eventuelle besparelser for teleselskaberne, kan de fælles net blive virkelighed, fordi der fra politisk side er et ønske om, at sikre højhastigheds-bredbånd til hele landet (100 mb til alle i 2020) – også i de tyndt befolkede egne.