Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lavere mobiltakster i EU hos TDC

Lavere mobiltakster i EU hos TDC

Fra udgangen af august i år koster det 2,24 kroner pr. minut at modtage mobilopkald i EU-landene.

TDC sænker fra 29. august 2007 mobiltaksterne inden for EU.

Nedsættelsen gælder for alle mobilkunder. Den er resultatet af en europæisk aftale i EU.

- "Vi har valgt at stille alle vores kunder lige, så de ikke behøver at tage stilling til, hvilken abonnementstype de skal vælge. Det betyder, at alle TDC-kunder automatisk vil få den lave, regulerede pris, uanset hvor i EU, man ringer fra, og uanset hvilket abonnement man har," siger Mads Middelboe, administrerende direktør i TDC Mobil.

Prisnedsættelsen betyder, at et opkald hjem eller et kald inden for EU sænkes til 4,57 kroner pr. minut. Prisen for at modtage opkald sænkes til 2,24 kroner. Tidligere har taksterne været helt op til 8 kroner pr. minut.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies