Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lenovo direktør deler millionbonus med medarbejdere

Lenovo direktør deler millionbonus med medarbejdere

En bonus på 3,25 millioner dollars deles ud blandt godt 10.000 Lenovo medarbejdere.

Efter et utrolig flot år for Lenovo hvor de klarer sig godt i et ellers hårdt prøvet PC marked og samtidig er i fremgang på mobilfronten, får direktør Yang Yuanqing en klækkelig bonus på 3,25 millioner dollars (18,36 millioner kroner).

- Lenovo tjener nu flere penge på mobiler end på pc’er

Ligesom sidste år har han valgt at fordele denne bonus imellem 10.000 medarbejdere i 20 lande. Der bliver cirka 325 dollars (1835,- DKK) mere i lønposen for alle medarbejdere, og selv om det måske ikke lyder af meget i danske øre, så er det tæt på en månedsløn for medarbejderne i Kina som udgør godt 85 procent af hele firmaet.

Lenovo har over 30.000 medarbejdere globalt, de som modtager denne bonus, er hovedsagligt fabriksarbejdere som er på timebetaling og ikke modtager anden bonus eller salgsprovision.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies