Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lenovo-direktør: Ny Motorola afsløres den 9. juni

Lenovo-direktør: Ny Motorola afsløres den 9. juni

Lenovo, som nu ejer Motorola, har teaset for en ny produktlancering den 9. juni. Kan det være de to rygtede modeller Moto G4 og Moto G4 Plus?

Foto: Twitter.com (@evleaks)

Efter et pludseligt stigende antal rygter om en ny Moto G4 og Moto G4 Plus fra det Lenovo-ejede Motorola går spekulationerne på, hvornår 4. generation i den populære Moto G-serie lanceres.

Det har Lenovos direktør, Yang Yuanqing, muligvis selv givet svaret på. I hjemlandet Kina har Lenovo i torsdags lanceret topmodellen ZUK Z2, hvor han sluttede eventen af med lidt af en teaser.

Læs også:  Moto G4 og G4 Plus på vej: Billeder og video afslører designet

Ifølge hjemmesiden Gizmochina lød det fra direktøren, at Motorola vil lancere en ny og spændende enhed torsdag den 9. juni uden at komme nærmere ind på, hvilken model der tales om. Taget i betragtning at der pludselig er dukket så mange billeder op af de to 4. generations Moto G-smartphones, er der med al sandsynlighed tale om disse.

Her ses flere billeder af den ventede Moto G4.
Her ses flere billeder af den ventede Moto G4.
Foto: Weibo.com

Store designændringer i år

Årets portefølje af Moto-smartphones kommer til at få et noget anderledes design end hvad der tidligere er set på Motorolas smartphones. Moto G, som i de tre hidtidige generationer har været rendyrket plastik, ser ud til at blive udstyret med en metalramme og en fingeraftrykslæser på fronten. Bagpå sker der også store ændringer, hvor hele området, der omkredser kameraet og LED-blitzen, er designet forfra.

Læs også:  Er dette den kommende Moto X (2016)?

Der er dog både lækket billeder af modeller med og uden en fingeraftrykslæser på fronten, så der er formentligt stadig tale om prototyper. Ændringer kan med andre ord stadig nå at ske, så der er ikke andet for end at vente og håbe på, at det er de nye Moto-smartphones, der ser dagens lys om lidt over to måneder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies