Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lenovo: Slut med gode budgetmobiler fra Motorola

Lenovo: Slut med gode budgetmobiler fra Motorola

Motorola, som pionerede mobilbranchen, er snart fortid - fokus bliver nu på high-end, mens de stærke budgettelefoner helt vil forsvinde.

God, stærk og til at betale, Moto G i tredje generation var en glimrende budgettelefon.
God, stærk og til at betale, Moto G i tredje generation var en glimrende budgettelefon.

Skulle du have dig en god, robust og prisvenlig Android-telefon var Motorolas Moto G serie længe en favorit på redaktionen - men det løb er nu snart kørt.

Motorola er nemlig ikke længere hvad der har været. Det dengang amerikanske selskab kan kalde sig for den første moderne mobilproducent, men har oplevet en stormfuld tid under smartphone-revolutionens rasen.

Læs også: Motorola-brandet udfases gradvist efter opkøb af Lenovo

Efter et opkøb af giganten Google, røg selskabet i fjor til kinesiske Lenovos hænder - for nu at blive udfaset helt af de kinesiske ejere.

Strategien for det nye selskab, døbt Moto by Lenovo, bliver i dag præciseret af Chen Xudon, Lenovos direktør for den kinesiske og østasiatiske marked. Moto bliver frem over synonym med high-end, mens selskabets populære Moto G og E-budgetserier vil rinde ud.

Læs også: Motorola Moto G (3rd) - Gennemført lavpristelefon [TEST]

4 konkrette mål

I et interview med Tech Sina, udstykker Lenovo-chefen fire mål for hvad vi kan se frem til i Moto-mobiler anno 2016:

  1. Alle Moto-mobiler vil få en fingeraftrykslæser
  2. Skærmen vil blive på mindst 5 tommer 
  3. Designet vil fremover tilgodese både vestlig og asiatisk smag.
  4. Lenovo og Motorolas interfaces vil sammenflettes, hvilket vil resultere i et helt ny brugergrænseflade i 2016.
Den nye kurs betyder derfor et farvel til nogle af de budgetprodukter som har været mest vellidte på mobilsiden.dks redaktion. Frem over bliver det Lenovos Edge-brand der vil udfylde rollen som low og mid.end brand for den kinesiske tech-gigant.

Se også: Mobilsiden kårer: Den bedste budgetmobil

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies