Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lenovo vil sælge smartphones i Tyskland næste år

Lenovo vil sælge smartphones i Tyskland næste år

Lenovo har oplevet massiv fremgang på det asiatiske marked, nu skal de prøve kræfter med det europæiske - med start i Tyskland.

Kinesiske Lenovo har oplevet stor fremgang det sidste år, hovedsageligt på det asiatiske marked. Nu bekræfter Stefan Engel, leder af Lenovo i Tyskland, Østrig og Schweiz til en tysk avis, at Lenevo forventer at udvide deres forretning i Tyskland, dog uden at sætte en fast dato.

Hvis Lenovo formår at skabe success i Tyskland er det formentlig blot det første stop, og man kan derefter håbe at de efterfølgende udvider deres produktportefølje her i Norden.

- Lenovo tjener nu flere penge på mobiler end på pc'er

Ligesom herhjemme sælger Lenovo masser af bærbare computere i Tyskland, men smartphones kræver som oftest aftaler med nationale netværksoperatører. De næste måneder skal bruges på at skabe aftaler med operatørerne i Tyskland fortæller Engel.

78 procent fremgang for mobiler

Lenovo har i den grad haft vind i sejlene det sidste år og har etableret sig som værende blandt de største producenter af mobiler i verden. Ifølge Gartner har de har i tredje kvartal i år overhalet LG og er nu den tredjestørste mobilproducent i verden, bag Samsung og Apple.

På et år har de set antallet af solgte mobiler stige med 78 procent og deres rapporterede indtjening steg desuden med 36 procent i andet kvartal. Der er altså både vilje og midler til en mere fremtræden rolle på mobilmarkedet i Europa.

Kilde: IntoMobile

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies