Lenovo ZUK Z1: OnePlus 2 får en rival

ZUK er et nyt mærke under Lenovos ledelse, som vil tage kampen op med OnePlus.

Lenovo ZUK Z1: OnePlus 2 får en rival

Topmobil til lavpris, det er devisen hos OnePlus, og langt hen ad vejen er det den strategi, der har gjort selskabet kendt uden for hjemlandet Kina. For at holde den lave pris, har selskabet samtidig benyttet sig af et kontroversielt salgssystem, med en ekstrem lav lagerbeholdning og et invitationsbaseret salg.

Succesen er dog ikke udeblevet, så det skaber skole. Nu vil Lenovo, som også ejer Motorola-brandet, lancere en lignende mærkevare til porteføljen og udfordre OnePlus på egen banehalvdel.

Mærket hedder ZUK og første mobil fra selskabet vil kort og godt hedde Z1. Som hos OnePlus er det specifikationerne der skal sælge – teknikbladet for Z1 er derfor sammenligneligt med OnePlus’ telefonerne.

Se også: Sådan køber du OnePlus 2 uden en invitation her og nu

Stærke specs

Skærmen er Full HD og bredder sig over 5,5 tommer, mens den drives frem af en Snapdragon 801 quad-core med 3GB RAM. Styresystemet er Android 5.1 Lollipop, men tilpasset af Cyanogen-holdet som tidligere tog sig af OnePlus Ones software.

Telefonens hovedkamera tager fotos på 13 megapixels, mens frontkamera lover skarpe selfies med sine 8 megapixels. Lagerpladsen på 64GB vil sikre rigelig med plads til film og fotos.

Z1-telefonen største styrke ligger givetvis i batteriet, som med en kapacitet på 4.100 mAh er mindst en tredjedel større end hvad konkurrenterne byder på.

Læs også: Stor dyst mellem Moto X Style, Moto X Play og OnePlus 2

ZUK har allerede fået sin kinesiske debut sidste, men vil i løbet af september udvide salgsmarkerne til både Europa, Mellemøsten, Nord- og Sydamerika samt Sydøstasien. Prisen vil lande på 299$ – eller omkring 2000,- kroner før afgifter og moms.

I stedet for at begrænse salget via svært opnåelige invites, vælger ZUK e-handelsgiganten Amazon som partner til at distribuere telefonen. Amazon forventes samtidig at blive leverandør af apps, fremfor Googles Play Store.

Historiens videre forløb

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 23/8/2015 gik vi et spadestik dybere og bragte nyheden Overblik: OnePlus 2 til test, ny iPhone 6s slår rekord – Læs mere her. Seneste nyt om temaet finder her.