Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG bryder opløsningsmuren

LG bryder opløsningsmuren

PPI er en målestok for hvor mange pixels man kan presse ind i en skærm per tomme og nu er LG kommet over magiske 500

LG G3 har floret i medierne et stykke tid hvor der løbende har været lækkede billeder, specifikationer og andre vigtige informationer.

Nu er der dog kommet endnu et skud bøssen for, at LG G3 kommer i det design vi allerede har vist, og med de specifikationer vi har skrevet. Argumentet kommer da LG har lanceret en telefon til japanske teleudbyder KDDI, og selvom smartphonen hedder Isai FL, så er der gode grunde til at forvente at Isai FL er næsten identisk med LG G3.

Sidste år lavede LG nemlig en smartphone med navnet Isai til netop KDDI og senere lancerede LG G2 og det viste sig at der Isai og G2 var næsten identisk.

LG Isai FL kommer med en 5,5” skærm med 1440x2560 opløsning og det giver vilde 538 pixel per inch (PPI). De nuværende topmodeller fra HTC, Samsung og Nokia ligger alle i 400 PPI området. HTC One har 441 PPI, Samsung Galaxy S5 har 431 PPI og den nye Nokia Lumia 930 har også 441 PPI.

Helt uden sammenligning er iPhone 5S der med en opløsning på 640 x 1136 og 4" skærm må nøjes med 326 PPI.

Læs også: 4K til smartphones - Er det for meget?

Af andre Isai FL specifikationer kan nævnes LTE-A, 13 Megapixels kamera, 32GB kamera og SD kort udvidelsesmulighed, samt 3000 mAh batteri. Designet ligner Nexus 5, men med endnu mindre skærmkant. Bagsidens knapper er blevet redesignet fra LG G2, og samtidig har Isai FL en fingeraftrykslæser på bagsiden.

Hvad synes i om Isai FL, håber I LG G3 kommer til at se sådan ud?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mikkel 12-05-2014 17:08:38

Oppo Find 7 har en lige så høj opløsning og er kommet på gaden. Så de kravler vist bare gennem det hul i opløsningsmuren Oppo har lavet.

2 0
Tommy Lindegaard 12-05-2014 19:13:09

Ja det er rigtig, men selvom Find 7 sikkert er en fin telefon (vi håber at få den til test på redaktionen), så er Find 7 en niche-telefon. G3 kommer ud til masserne :)

2 0
Mikkel 13-05-2014 13:17:55

At LG er størst ændre da ikke på det fact at Oppo var dem der brød "opløsningsmuren"

2 0
Kenneth 12-05-2014 15:30:33

Det tiltaler mig mere, at de prøver at gøre rammen omkring skærmen så lille som muligt, end at de vil lave en 2K skærm. Men så længe batterilevetiden kan holde til det, ser jeg ikke noget problem med det. Desuden kan det godt ske, at de hardwarespecifikke specs for G3'eren kommer til at være meget lig Isai FL, men ift design, så synes jeg faktisk det er et stykke fra G2 til Isai.

4 0
R.A. 12-05-2014 19:39:55

Har du set billedet? Rammen til venstre, højre og ovre skærmen er nærmest ikke-eksisterende. Især hvis man sammenligner med andre topmodeller.

0 0
Kenneth 13-05-2014 08:25:51

... som netop er det der tiltaler mig mere end den høje opløsning. ;)

1 0
Peter Lyck 12-05-2014 13:17:36

I forhold til spørgsmålet, så er designet rimeligt neutralt, måske bortset fra farverne, men hvis de kan holde det på et samme plastikniveau som Nokia så kan det bliver ganske hæderligt.

I forhold til opløsningen, så har jeg svært ved at se den store forskel på HD og Fuld HD, så en endnu højere opløsning vil ikke være noget jeg specifikt vil gå efter.

1 0

Om brug af cookies