LG dropper Pro-stormobiler

Koreanske kilder beretter, at LG ikke længere ser noget behov for kæmpemobilerne i G Pro serien.

LG dropper Pro-stormobiler

Hos de koreanske mobilproducenter som Samsung og LG har strategien de sidste par år kredset omkring to serier af topmobiler. Hos Samsung er de kendt som S-serien og Note-serien, mens LG’s ditto kalder sig ’G’ og ’G Pro’.

Sidste år fik LG G2 en storebror i form af G Pro 2, en kæmpe på 5,9 tommer med topspecifikationer der skulle overbevise dem, for hvem, 5,2” ikke er nok. Et halvt efter lanceringen af LG G3 synes tiden nu moden til en afløser til LG’s kæmpe – en G Pro 3.

Denne logiske udvikling sås der nu tvivl omkring. Siden daværende administrerende direktør Jong-Seok Park, fratrådte stikker arvtager Juno Cho nu en ny kurs ud.

Se også: Officielt: LG først med Lollipop

Ifølge den koreanske netavis Heraldcorp, skulle den kommende stormobil LG G Pro 2 ikke få en afløser. Al fokus vendes i stedet mod LG G3’s afløser: LG G4.

Eftersom LG G3, med sit 5,5” display, i forvejen kan bryste sig af en større skærm end mange konkurrenter synes trækket begrundet. Tidligere forlydender pegede ellers på en lancering i starten af 2015, hvor LG G Pro 3 ville rumme LG’s egenudviklede NUCLUN processor.

LG’s processor har dog haft en svær start, hvor første telefon med NUCLUN, en version af LG’s G3 døbt ’G3 Screen’ mødte tekniske udfordringer og blev for dyr for det koreanske marked.

Læs også: LG klar med egen processor

Udtalelserne rejser dog spørgsmål omkring LG’s fremtidige bøjelige G Flex-mobiler. LG G Flex 2 rygtes nemlig til en lancering i januar, hvor den formentlig bliver arvtager for LG’s Pro serie.