LG-event om to uger: Ny smartphone med to skærme på vej

LG inviterer til en event i New York om to uger, og rygter peger på, at det er smartphonen LG V10 med to skærme, der bliver den store nyhed.

LG-event om to uger: Ny smartphone med to skærme på vej

Det er ikke kun Microsoft, der inviterer til en stor event i løbet af oktober måned. Også LG er ude med en invitation til en event, der vil finde sted den 1. oktober i både New York og Seol.

Invitationen er sendt ud i form af et billede af et klaptræ i et filmstudie, hvor der står ”Gem datoen” efterfulgt af LG som producer og dig, forbrugeren, som instruktør.

Læs også: Microsoft inviterer til event: Nye Lumia-smartphones på vej

En sådan invitation kan være et hint til alverdens produkter, men særligt et produkt er der i flere medier spekuleret om i forbindelse med invitationen: En kommende smartphone, der går under navnet LG V10.

LG V10
Sådan ser LG V10 ud, som ventes at blive annonceret til denne event om to uger.

LG V10 med to skærme kan være nyheden

Denne smartphone er i løbet af de forhenværende uger dukket op og besidder en noget særlig egenskab i forhold til konkurrenterne. Oven over skærmen, som måler 5,7”, ses en sekundær skærm i det område, hvor frontkameraet og sensorerne er placeret. Det er endnu uvist, hvilket formål skærmen har, og det afhænger i høj grad også af, hvilken type skærmpanelet er.

Èn gang tidligere er sådan en smartphone set. Det er den nu 5 år gamle Samsung Continuum med Android som styresystem, hvor der under skærmen er placeret endnu en lille skærm, som altid viser vejret, klokken og en række genveje.

Læs også: Skarpe fotos af LG’s Nexus 5X slipper løs

Om det er samme måde, som LG vælger at realisere V10-modellen, vides endnu ikke. Mere sikkert er det dog, at den ifølge den kendte Twitter-tipster, evleaks, har en opløsning på 1.440 x 2.560 pixels, en sekskernet Snapdragon 808-processor, 3 GB RAM, 64 GB intern lagerplads, 16 megapixel kamera, 5 megapixel frontkamera, understøttelse for microSD-kort og en fingeraftrykslæser. Han kan også afsløre, at telefonen lanceres i oktober måned, hvilket stemmer overens med denne event netop den 1. oktober.

Den kinesiske hjemmeside, TENAA, som er Kinas godkendelsesmyndighed i stil med FCC i USA, afslørede designet på denne LG V10, lige som det også var tilfældet med OnePlus 2. Her kan den sekundære skærm ikke umiddelbart ses, men på et efterbehandlet billede af evleaks kan skærmen ganske rigtigt spottes til højre for frontkameraet og lyssensoren.

Der er nu ikke andet for end at vente de to uger til LG’s event for at se, om det er denne V10-smartphone, der er nyheden.

Den videre fortælling

Der blev pustet nyt liv i tematikken. mobilsiden har holdt fast i temaet. 15/9/2015 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med sagen Quick Charge 3.0 oplader din smartphone endnu hurtigere – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om sagen her..