LG G Flex 2 under opsejling

LG arbejder på højtryk for at få LG G Flex 2 klar, så den kan tage kampen op med de andre store telefoner på markedet

LG G Flex 2 under opsejling

LG G Flex blev ikke den store succes, men den scorede højt på innovationsskalaen med sin fleksible skærm, og LG arbejde lige nu på dens efterfølger LG G Flex 2.

Endnu er der ikke mange oplysninger om LG G Flex 2, men kilder fortæller gizbot.com, at LG G Flex 2 vil være mere kompakt end sin forgænger, uden dog at komme med en skærmstørrelse.

Læs også: LG G Watch R – de første indtryk [WEB-TV]

Derudover forlyder det også, at skærmen vil være ‘bedre end Full HD’, selvom QHD ikke bliver nævnt specifikt.

LG vil ifølge kilderne holde en begivenhed senere på året for at give LG G Flex 2 en ordentlig introducering til mobilmarkedet, hvor LG G Flex 2 først vil komme til Sydkorea og siden brede sig derfra.