LG G Flex: Hvor meget kan den holde til?

Den bøjelige og selvhelende mobil bliver udsat for den ultimative test. Se den her.

LG G Flex: Hvor meget kan den holde til?

I en ny video bliver LGs nye bøjelige mobil udsat for lidt af hvert. RatedRR står bag videoen, som de kalder en toturtest. Her har manden bag RatedRR, Richard Ryan, testet, hvor meget LG G Flex egentlig kan holde til.

Se videoen, hvor den skydeglade(eller gale) amerikaner presser LG G Flex til det yderste og både ridser, bukker og skyder(!) den nye telefon.

Konklusionen er blandt andet, at selv efter at have bøjet LG G Flex i en grad, som bestemt ikke har været producentens hensigt, virker mobilen faktisk stadig.

Heler næppe igen

LG G Flex får også et par mere generelle kommentarer med på vejen.

-”Den kurvede krop [på G Flex] virker i starten som en gimmick, men efter at have brugt den et stykke tid, giver det bare mening,” siger Richard Ryan blandt andet i videoen.

Flexs evner som “selvhelende” får dog lidt hårdere ord med på vejen.

-”Den selvhelende bagside er i virkeligheden bare markedsføring. […] Telefonen kan holde til mild ridsning, men i den simple “drop-test” jeg lavede, holdt telefonens bagside faktisk dårligere, end nogen anden enhed jeg har testet,” konkluderer han.

LG G Flex holder selvsagt heller ikke til at blive skudt. 

På RatedRRs Youtube-kanal kan man under Tech Assassins se en lang række flere gadgets blive tilintetgjort.