Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG G Watch smartur - her er endnu et billede

LG G Watch smartur - her er endnu et billede

Koreanske LG gør klar til en lancering af deres Android-drevne G Watch smartur, og har netop teaset brugerne med endnu et billede.

Hvis du netop har erhvervet koreanske LG’s kurvede G Flex, og savner en original grund til at lade mobilen blive i lommen, når du lige skal tjecke klokken eller andet, så skal du formentligt ikke vente meget længere. 

LG G Flex anmeldelse: En mobil til entusiasten

Mobilsiden.dk har fornyligt fortalt om Google Wear: Søgegiganten genopfinder smart-uret, da Google nu står bag en Android-baseret platform til wearables. Ved samme lejlighed blev LG nævnt blandt samarbejdspartnere, og vi har også tidligere fortalt, at LG frister med kommende smartwatch. Nu har de lagt endnu et billede af G Watch smart-uret på deres britiske Twitter-profil.

LG lancerer Smart Bulbs - konkurrenten til Phillips Hue

Ved første øjekast minder LG’s første smartur lidt om Sony Smartwatch 2, vi tidligere har anmeldt her på Mobilsiden. Dog ser man tydeligt den nye brugerflade på uret, og der er ingen tvivl om, at Android fans går en spændene tid i møde med søgegigantens seriøse indtog på wearables.

Her på Mobilsiden kribler det i hvert fald, og vi følger naturligvis udviklingen. Første enheder med Google Wear forventes klar i løbet af året. Tiden må så vise, om det bliver koreanske LG, der tager den gule smartwatch-førertrøje på.

Kilde: TheVerge

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies