Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG G2 - et nyt skridt for smartphones

LG G2 - et nyt skridt for smartphones

LG G2 er den første smartphone uden knapper på siderne. G2 med 5.2 tommer skærm og 2.26 GHZ quad-core processor, er nu officielt præsenteret.

LG G2 (Foto: LG)
LG G2 (Foto: LG)

NEW YORK: Ved en stor præsentation har LG netop introduceret Android-smartphonen G2, der er LGs nyeste statement i kampen om at vinde terræn på smartphone-markedet, hvor de i andet kvartal 2013 er nummer tre med en markedsandel på 5.2 procent, ifølge tal fra Strategy Analytics.

G2 har 5.2 tommer Full HD skærm (IPS, 423 PPI), der er designet til betjening med én hånd. Ved brug af grafikhukommelse (GRAM) er det lykkedes LG at reducere skærmens energiforbrug med 26 procent på stillbilleder, hvilket skulle give brugeren op mod 10 procent mere brugstid på en opladning.

LG har gjort stykket mellem kant for skærm mindre, for at reducere produktets samlede størrelse og bredde.

Ingen knapper på siden

Der er ingen knapper på siderne af denne smartphone. I stedet introduceres et Rear Key-koncept. På basis af brugerundersøgelser, mener LG, at have fastslået, at mange har vanskeligt ved at betjene sideknapperne på telefonerne, i takt med at størrelsen på produkterne er forøget.

Bagsideknapperne er placeret ud for spidsen af pegefingeren. Ved at lave et længere tryk på tasterne kan man åbne QuickMemo og aktivere kameraet. Det er også på disse knapper at lydstyrken justeres.

Undersøgelserne viser, at testpersonerne har haft færre tab af telefonen, når der ikke skal skrues op og ned for volumen på siden, under telefonsamtaler.

Nye funktioner

Nye funktioner

LG forsøger, lige som Samsung gjorde det med Galaxy S4, at komme med nye betjeningsmetoder i deres smartphones.

En af dem der giver god mening er KnockOn, hvor LG G2 kan vækkes fra dvale, ved at tappe to gange på den slukkede skærm.

Answer Me er en anden nyskabelse, i hvert fald for LG. Når telefonen ringer, besvares opkaldet når telefonen tages op til øret, samtidig med reduceres lydstyrken på ringetonen.

Med Slide Aside, kan en åben applikation fjernes, ved med tre fingre, at slide app’en til siden –her minder det om inspiration fra BlackBerry.

På G2 kan der også aktiveres en gæste-tilstand, så adgang til private data bliver beskyttet af et ekstra password.

Har du brug for at gemme informationer der er modtaget i tekstbeskeder, kan disse nu lettere sendes til memo-applikationen eller kalenderen.

Musikentusiaster vil nok glæde sig over, at LG G2 kan afspille musikfiler med 24 bit / 192 KhZ-kodning, der giver en bedre lydoplevelse end de sædvanlige MP3-filer.

LG G2 (Foto: LG)
LG G2 (Foto: LG)

Kamera med stabilisering

Kameraet på 13 megapixels har optisk billedestabilisator, der giver skarpere fotos.

LG introducerer også multipunkts autofokus, en funktion fra de dyrere kameraer, som vi ikke før har set i en smartphone.

Frontkameraet er på 2.1 megapixels.

Det tekniske

LG Optimus G kom med et batteri på 2.100 mAh. Samsung Galaxy S4 har 2.600 mAh mens LG G2 har et batteri på hele 3.000 mAh.

 - LG Optimus G – en smartphone med G-kraft (mobiltest)

Telefonen drives af Qualcomm Snapdragon 800 quad-core processoren på 2.26 GHz, med tilgængelig RAM på 2 GB (LPDDR 3 800 MHz).

Brugerhukommelsen er enten 32 eller 16 GB, alt efter modeltypen. Der er tale om indbygget hukommelse, der ikke kan udvides.

Telefonen på 143 gram måler 138.5 x 70.9 x 8.9 mm, og den kommer i enten sort eller hvid. Styresystemet er Android Jelly Bean 4.2.2.

Kommer hurtigt på markedet

LG G2 rulles ud hos 130 operatører verden over de kommende otte uger, startende med Syd Korea. Derefter følger Nordamerika, Europa og øvrige markedsområder.

De præcise lanceringsdatoer og priser er endnu ikke oplyst. Det vil dog være relevant at spekulere i en pris i Danmark, uden abonnement, på under 4.000 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

MLT 07-08-2013 18:20:42

Manner den er stor! :/ Kunne virkelig være rart hvis producenterne kom med nogle mindre topmodeller. Fint nok den er lavet til at blive betjent med én hånd og knapper bagpå, men hvad hjælper det hvis ikke man kan nå den anden side af skærmen?? Altså altså altså...

0 0
Robert 07-08-2013 17:53:06

Nå er det på tide at lægge snakken om Optimus 2x fiaskoen i graven og så bare se at komme videre?
Det der er en latterlig fed/vild telefon.

Hvis der ikke kommer for mange børnesygdomme med og der ellers er fornuftige anmeldelser så snupper jeg nok sådan en. Jeg er træt af min HTC One X.

0 0
Morten Jensen 07-08-2013 18:22:46

Helt enig! :) Jeg hører dog til den gruppe der synes Optimus 2X var en rigtig fed telefon.
Vi mangler bare, at LG lover et den bliver opdateret til Android 5.0 inden for 'kort tid'. ;)

0 0
Jens Schneider 07-08-2013 19:48:00

Jeg er enig i at Optimus 2x var en rigtig fed telefon. Men den havde nogle fejl, som kunne have været løst hurtigt hvis LG havde erkendt problemet. Men den måde de håndterede hele situationen, gjorde at jeg mistede al tillid til LG. Så jeg skal ikke nyde noget...

0 0
Peter Frederiksen 08-08-2013 02:14:25

Jeg er ret overbevist om at LG var uforskyldt i O2X, men Nvidia og Tegra2 der voldte problemer, en Google Ingeniør nævnte i en artikel at Tegra2 havde flaskehals problemer i Ram kredsene...
Samsung Galaxy R og en Motorola (et eller andet) havde de samme problemer som LG..

Hvad der måske også var vær at bemærke, var at ICS kom indenfor den samme uge hos de fleste producenter som havde brugt Tegra2 chipsettet, hvilket giver et billede af at man har ventet på Nvidia, fik lavede nogle ordentlige drivere.... hvilket tog sin tid...

Men må sige at jeg også fremover vil holde et skarpt øje til LG, hvis de kan komme op det det niveau, som Samsung er på, i forhold til opdates, så kunne jeg godt finde på at købe en LG..

Jeg syntes desværre er LG er smule Samsung http://goo.gl/6cLut1

0 0
Alex 08-08-2013 05:44:01

God teori, personligt har jeg hellere ikke haft særlig god erfaring med tegra processere, udover den første. Men vil lige sige at det kun tog Asus en 14 dages tid at opdatere den første transformer der kørte tegra 2, så er sq ikke sikker på hvad der gik galt der :-P

0 0
Peter Frederiksen 08-08-2013 20:26:21

Men der blev lavet 2 tegra2 chips, hvor Asus fik den nyere...

0 0
Alex 08-08-2013 21:21:17

Fair nok, det vidste jeg så bare ikke :-)

0 0

Om brug af cookies