Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG G2 mini: den kompakte storskærm lanceres i Danmark i dag.

LG G2 mini: den kompakte storskærm lanceres i Danmark i dag.

LGs miniudgave af deres G2-flagskib kommer til danmark i dag.

I dag lød startskudet for den nordiske lancering af lillebroren til LG’s succesfulde G2-flagskib. Den arver de samme designlinier med de bagud vendte knapper og væg-til-væg skærmen på fronten.

Læs også: LG G2 - den hidtil mest gennemførte Android-smartphone

Selvom det er en mini, er det ikke nogen mikroskærm der pryder forsiden på G2 mini. Det er 4,7 tommer qHD IPS-skærm med LG’s KnockOn skærmlås man finder her, og den nærmer sig dermed størrelsen på sidste års topmodeller - i en kompakt emballage på 130x66x9,8 mm og 121 gram.

Indvendigt er G2 mini udstyret med et udskifteligt batteri på hele 2440 mAh, en Snapdragon 400 Quad-core processor på 1,2 Ghz, 1GB RAM og nyeste Android 4.4 Kitkat. Dermed kan man regne med samme solide ydelse som i Motorolas Moto G, men muligvis med endnu bedre driftstid.

Læs også: Motorola Moto G - urimeligt meget for pengene

Tekniske specifikationer på LG G2 mini


Mål: 129,6 x 66,0 x 9,8mm, 121 gram

Ydelse: 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon 400 Quad-Core, 1GB RAM

Skærm: 4,7-tommer qHD IPS (960 x 540)

Hukommelse: 8GB, microSD-kort op til 32GB

Kamera: 8.0MP / frontkamera 1.3MP

Batteri: 2 440mAh (aftageligt)

Operativsystem: Android 4.4 KitKat

Netværk: 4G LTE Cat. 4, HSPA+ 21Mbps

Tilslutninger: Bluetooth 4.0, WiFi (802.11 b/g/n), A-GPS, NFC

LG G2 mini er tilgængelig nu og fås i farverne sort og hvid til 2290,- kroner. Find den bedste pris her på mobilpriser.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 17-04-2014 15:32:51

Jeg elsker store telefoner, men hvorfor kalde an 4,7" for en mini? Hvis den alligevel skal være mini hvorfor så ikke lave den i et virkeligt lommevenligt format.

2 1
Lasse Møller Jacobsen 17-04-2014 19:38:44

Fordi den er et lommevenligt format.. Den er ligeså stor som Sony Z1 Compact der kun er på 4,3".. Skærmstørrelsen er ikke lige med om telefonen er stor eller ej, LG er gode til at lave små bezels (rammer) på deres mobiler.

3 0

Om brug af cookies