LG G2 Mini er blevet offentliggjort

Det var egentlig ventet, at LG ville præsentere deres G2 Mini ved MWC, men under en uge inden konferencen kunne LG ikke vente længere

LG G2 Mini er blevet offentliggjort

Detaljerne omkring LG G2 Mini er dukket op i Holland, og dermed er det altså ikke længere en hemmelighed, hvordan specifikationerne på den nye telefon kommer til at være.

G2 Mini læner stilmæssigt mod storebror, LG G2, og man genfinder de bagudvendte volumen og powerknapper.

Læs også: LG G2 – den hidtil mest gennemførte Android smartphone

På specifikationsfronten er minien mere ydmyg, den har en skærm på 4,7”, en opløsning på 540×960 pixels, og kommer med Android 4,4 KitKat, og en hukommelse på 8 GB med plads til et microSD-kort.

Desuden vil den være udstyret med en 1,2 Ghz Snapdragon 400 quad-core processor og 1 GB Ram, ligesom den vil have et 2440 mAh batteri. Dermed bør den ydelsesmæssigt ligge tæt på Motorola Moto G som huser samme indmad.

Kameraet i telefonen er til gengæld en opgradering i forhold til Motorola prisbasker med 8 MP og LED blitz.

LG G2 Mini forventes at komme i handlen fra marts måned og kommer i både LTE, 3G og en dual-SIM-variant.