LG G4 i læder – Vores første indtryk [WEB-TV]

LG’s nye stjerne er født og lokker med et spændende læder-design og superkamera. Mobilsiden.dk mærker efter.

LG G4 i læder – Vores første indtryk [WEB-TV]

LG – Den evige to’er blandt sydkoreanske IT-giganter tænker ofte alternativt når de skal markere sig i frohold til ærkerivalen Samsung og de andre mobilkonkurrenter.

For at råbe sig ud af skyggen, byder LG derfor ofte på dristige og interessante idéer. Krumme mobiler, Kameraer med laserfokus, radikale knappeplaceringer og selvhelende materialer har alle fundet vej til LG’s portefølje.

Men nu er fjerde flagskib søsat, og med den følger en forventning om en ny særlig twist på en topmobil. I år er det et forsøg med nye materialer der bliver G4’erens adelsmærke. Velkommen til Danmarks første lædermobil. (rettelse: Motorolas Moto X var først med læder i DK) 

Læs også: LG G4 officiel – Topmobil med læderstil

LG G4

Specifikationer LG G4

Mål: 149 x 76,1 x 9,8 mm, 155 gram
Skærm: 5,5” quad HD, 538 PPI
Ydelse: Snapdragon 808 hexa-core, 2x 1,8 GHz + 4x 1,5 GHz, Adreno 418 grafik
Kamera: 16 MP, f/1,8 optik og 1/2,6” sensor , optisk billedstabilisering, 4K video, laserfokus, frontkamera 8 MP
Lager: 32GB + micro-SD, + 100GB Google Drive skylagring
Batteri: 3.000 mAh udskifteligt batteri
Netværk: 2G, 3G og 4G (Cat. 6 LTE)
Software: Android Lollipop 5.1 og LG UX 4.0
Øvrigt: Smart Notice og Bulletin, Quickshot
Pris: Ikke oplyst.

LG G4

LG G4 afløser som forventet LG G3, men designet læner sig tydeligvis mere op af LG’s anden flagskibsserie: G Flex 2. Kanterne er skarpere trukket op, displayet buer subtilt, mens rammen omkring displayet ikke er nær så smal som tidligere – hvilket resulterer i en mobil der føles større i hånden.

Havde G4 ikke været ekviperet med en storskærm på 5,5 tommer, ville den bredere ramme ikke skabe nogle indvendinger. Men mål på 154 x 76,1 x 98mm rykker G4 op i phablet-klassen, hvor enkelhåndsbetjening er et sted mellem besværlig og umulig.

Det store korpus har dog sine fordele. Du får et velvoksent display, som LG har drysset sin egenudviklede ’Quantum’-teknologi over. Kort forklaret skulle det give bedre farver, kontrast og lysstyrke end i LG’s G3 – og ved nærmere eftersyn holder samtlige af LG’s påstande vand.

Se også: LG G4 mod Samsung Galaxy S6 og HTC One M9: Hvilken er bedst?

Samtidig er opløsningen på 2560×1440 fortsat blandt det skarpeste du vil finde i en mobil – hvilket forkæler nethinderne.

Er det en perfekt skærm? Næppe. LG’s nye display lider af samme småskavank som LG G3, hvor skærmens farver og kontrast hurtigt toner ud når du betragter den fra siden.

LG G4

Læderet lokker mest

At LG’s nye stjerne er skåret ud i læder, skulle der ikke herske nogen tvivl om. Derfor er ikke bare en, men to kontrastsyningen stiplet ind over G4’erens akse. Det er muligvis en smule højtråbende, og matcher ikke helt den underspillede elegance som et raffineret læder kan besidde.

Selve syningerne er nydeligt udført og så snart du griber om mobilen afgiver læderet, og den afrundede bagside, en dejlig naturlig stoflighed som sjældent opleves i elektronik. Samtidig sørger LG for udelukkende at præge skindet med miljøvenlige vegetabilske farver og olier, hvilket igen styrker kvalitetsindtrykket.

Jeg ærgrer mig dog lidt over, at LG ikke fuldender det luksuriøse læder-finish på fronten med en metal-finish. Når du ser en læder G4 forfra vil den ikke skille sig ud fra den billigere plastvariant.

En anden kritik kan vendes mod den plastudgaven, med sine små, glaserede metallignende kakler bag et lag skinnende plast. Det er nyt, anderledes, men er samtidigt et diskutabelt design. Jeg er ikke overbevist. Skulle du få lyst til at opgradere din plast-G4’er på sigt med et læderbagcover, vil det dog være muligt.

Du får mulighed for at vælge mellem mange farver i G4: læderet kommer i rød brun eller sort og inkluderer en guld-bagside. Plast-varianterne vil komme i hvid, guld eller grå.

LG G4

Under overfladen vil LG G4, med sin hexa-core processor placere sig lige under førerfeltet blandt Android-mobiler. Der hvor LG i stedet satser stort er i kameraet, som får både ambitiøs optik, funktioner og software.

Udstyrsstykket er selve kameraet, som med en f/1,8 optik suger 11% mere lys ind end Samsungs lavtlys-specialist, Galaxy S6. Objektivet er desuden udrustet med en forbedret billedstabilisering, som LG lover er dobbelt så effektivt som hos forgængeren.

Se også: Første billeder: Så vildt er LG G4’s kamera

For at udnytte det store fotopotentiale, introducerer LG samtidig en professionel foto-mode. Nu kan fotonørder og entusiaster få fuld kontrol over avancerede funktioner som manuel fokus, eksponering, lukkertider, blænde, hvidbalance og ISO – ligesom i et spejlrefleks kamera.

Til at sikre korrekt fokusering, er kameramodulet flankeret af samme laser-diode som skyder infrarød lys ud for at sanse hvor motivet er i forhold til mobilen. Selve kameraet suppleres samtidig af en infrarød sensor der vurderer lyset omkring. Det vil hjælpe den automatiske hvidbalance med at bestemme hvorvidt en kjole er hvid/guld eller blå/sort.

LG G4

Levering: Inden sommer

Er du solgt og vil have fingrene i G4, må du dog væbne dig med lidt tålmodighed. LG oplyser at den danske debut er planlagt til lige inden sommeren. Hvor meget du må betale er heller ikke bestemt endnu, men tidlige rygter peger på et pris i samme leje som de øvrige flagskibsmobiler.

Se med herunder hvor mobilsiden.dk ser på det bedste i LG G4.