Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG G4 kameranyt - ekstra lysstærkt og flere pixels

LG G4 kameranyt - ekstra lysstærkt og flere pixels

LG’s kommende stjerne vil brillere på kamerafronten - flere megapixels og ekstrem lysstærk optik er på menuen.

LG’s kommende stjerne vil brillere på kamerafronten - flere megapixels og ekstrem lysstærk optik er på menuen.

LG vil lancere deres kommende topmobil, LG G4, i slutningen af måneden, men det sydkoreanske selskab frigiver allerede nu nogle nøglespecifikationer for mobilens kamera.

LG Innotek, en af LG’s komponentleverandører beskriver i en pressemeddelelse, hvad deres seneste kameramodul kan og at det er masseproduceret.

Den nye sensor vil byde på 16 megapixels, 3 mere end i LG G3, men vil samtidig byde på markedets mest lysstærke optik med et blændetal på f/1,8.

Se også: LG G4 med ny brugerflade og ekstra lysstærkt kamera

Optikken betyder, at den vil samle 80% mere lys ind end forgængeren, hvilket vil sikre mindre støj eller støjreduktion - og derfor klarere fotos. En optisk billedstabilisering er også inkluderet, hvilket igen sikrer bedre ydelse under svære lysforhold.

Fordelen ved lave blændeværdier demonstrerede Samsung med deres S6-mobiler og deres f/1,9 optik, som udkonkurrerede markedets hidtil bedste mobilkameraer.

Frontkameraet står også overfor en megapixel-kur. Du vil kunne tage 8 megapixel-skarpe selvportrætter, mens et infrarød-filter vil fremover sikre mere nøjagtige farver.

Det sydkoreanske selskab teaser dermed endnu en gang for hvad LG G4 vil byde på. Tidligere har LG hintet, at en ny brugerflade og at en 5,5” stor skærm med Quad HD opløsning vil finde vej til den nye topmobil.

LG G4 vil debutere den 28. april til et event i London.

Læs også: Første rigtige billeder af LG G4 dukker op

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies