LG Nexus 5, flagskib til kostpris [MOBILDEAL]

Vi bumper en gang i mellem i tilbud, der er så gode, at vi bare må dele dem. LG og Googles Nexus 5 er blevet et mobildeal værdigt.

LG Nexus 5, flagskib til kostpris [MOBILDEAL]

Siden Google introducerede deres Nexus 4 flagskib i 2012 på Play Store, har danskerne måttet kigge længselsfuldt efter de billige Nexus telefoner i den danske handel. Med Play Store udnytter Google deres position som softwarevirksomhed til at sælge telefoner til nær kostpris – en fordel som mange amerikanske forbrugere har nydt godt af.

Eksempelvis blev Nexus 4 i USA solgt til 299$, omtrent 1.800,- danske kroner, men efter told, moms og fordyrende mellemmænd, røg prisskiltet over fire tusinde danske kroner i andedammen.

Læs også LG Nexus 5 anmeldelse: Den venligste Android

Fra i dag kan danskerne nyde godt af Google direkte salg igennem Play Store, hvor LG Nexus 5 kan erhverves for henholdsvis 2.599,- kroner. Dermed er prisen på linje med den amerikanske pris på 349$, tilsat den uundgåelige danske told og moms, men krydret med dansk reklamationsret på to år.

Nexus 5 fås i farverne sort, hvid og rød, 16 eller 32GB lagerplads, til henholdsvis 2.599,- eller 2.999,- kroner.