Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG og Samsung presses

LG og Samsung presses

Året 2006 kaldes i en rapport fra LG for Sony Ericsson året. De koreanske mobilproducenter LG og Samsung presses kraftigt på både salgstal og indtjening.

Sony Ericsson er nu verdens fjerdestørste mobilproducent. Målet er nu at indhente Samsung.
Sony Ericsson er nu verdens fjerdestørste mobilproducent. Målet er nu at indhente Samsung.

De koreanske mobilproducenter LG og Samsung presses efterhånden ret kraftigt at de europæiske aktører.
I 2006 blev Sony Ericsson verdens fjerdestørste mobilproducent og skubbede dermed LG et trin ned til en femteplads. Nu ligger Sony Ericsson lige i hælene på Samsung.

Europa invaderer Korea

Ikke nok med at både LG og Samsung presses ret kraftigt på verdensmarkedet, så skal de også snart til at kæmpe imod sine konkurrenter på deres eget hjemmemarked.

I løbet af 2007 forventes det at Sony Ericsson, Nokia og også Motorola gør deres indtog i Korea. Let bliver det sandsynligvis ikke, men det udgør stadigvæk en trussel imod det monopollignende marked der hersker for LG og Samsung.

En oplagt grund for europæiske mobilproducenter at gå ind i lande som Korea, er at de derovre er i færd med at udbygge deres netværk med HSDPA. Dette betyder at de vil bruge samme netværksteknologi som mange steder i resten af verdenen.
Dermed kan de europæiske producenter uden de store problemer introducere deres HSDPA modeller i landet.
I dag har 121 netværk fordelt over 55 lande meldt ud at de vil udlægge HSDPA.

Yderligere, så kan det nævnes at de europæiske HSDPA telefoner er væsentligt billigere. Udenlandske HSDPA telefoner sælges for en tredjedel af hvad LG selv tager for deres billigste HSDPA telefon skriver Amobil.no

2006 var Sony Ericsson året

Ifølge Amobil.no har LG skrevet en rapport hvor de kalder 2006 for Sony Ericsson året, og ser man på hvad de har opnået, så er det måske ikke helt ved siden af.
Som allerede nævnt har de overtaget fjerdepladsen fra LG, og lagt sig lige i Samsungs slipstrøm.

Sony Ericsson sælger sine telefoner dyrere end Samsung, og de slipper af sted med det. En Samsung telefon koster i gennemsnit 176 amerikanske dollars hvor en Sony Ericsson model koster 188 dollars.
Som forlængelse af det kan det også nævnes at tjener Sony Ericsson mere på hver solgt enhed. Samsung står tilbage med otte procent imens Sony Ericsson tjener tretten procent.

Ifølge rapporten fra LG kan det til dels forklares med at Sony Ericsson har taget Walkman logoet i brug.

Rapporten slutter med at konkludere at de koreanske producenter må til at tænke anderledes. Man må fokusere mere på billige modeller og søge et tættere samarbejde med koreanske mobiloperatører.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies