LG Optimus Sol – endnu en ‘sol-mobil’

LG har præsenteret endnu en mobil hvor skærmen skulle være lige så let at se ude som inde. Navnet er Optimus Sol.

LG Optimus Sol – endnu en ‘sol-mobil’

LG kom tidligere på året med Optimus Black. Her hævdede LG at indholdet på skærmen var lige så let at se udenfor som inde. En af årsagerne til dette var en såkaldt “Nova skærm”.

Nu er LG Optimus Sol på vej som med hvad LG betegner som en “Ultra AMOLED”-skærm på 3,8 tommer (800 x 480 pixels). Denne skulle også være let at anvende i sollys.

– “Indholdet er let at se i lyse og solrige omgivelser”, skriver LG i en pressemeddelelse. En forbedret styring af strømmen skulle ifølge LG give op mod 20-30 procent mere batteritid.

Optimus Sol kører Android 2.3 og har i øvrigt en processor på 1 GHz. Tykkelsen af mobilen er kun 9,8 mm.

LG Optimus Sol rammer Europa i løbet af september måned. Prisen er på nuværende tidspunkt ukendt.

Specifikationer

– Processor 1 GHz
– Kamera: 5 MP med autofokus
– Skærm 3,8 tommer – 800 x 480 pixels
– Tykkelse 9,8 mm.
– Internetbrowser med Flash 10.1
– System: Android 2.3 Gingerbread

Læs også:
Mobiltest: LG Optimus Black
Den bedste mobil i sollys er… (duel-test)
Næsten ny vinder i sollys-test