LG på vej med hybrid-mobil – Galaxy Note konkurrent

LG kommer inden længe med en hybrid-enhed, der er en mellemting mellem en telefon og en tablet. Den nye telefon får navnet LG Optimus Vu.

LG på vej med hybrid-mobil – Galaxy Note konkurrent

Det koreanske firma LG har lagt et videoklip på deres hjemmeside, der viser en kommende telefon fra selskabet. Telefonen hedder LG Optimus Vu.

Videoen fortæller ikke meget om telefonens specifikationer, men ifølge theVerge skulle der blive tale om en hybrid-enhed, med en skærmstørrelse på 5 tommer.

Telefonen skulle minde lidt om en Samsung Galaxy Note, der også er en form for hybrid, mellem en telefon og en tablet.

LG Optimus Vu kommer ifølge Datacider og Google Pad med følgende specifikationer:

  • 5” 1024 x 768 IPS display – ratio 4:3
  • 1.5 GHz Dual-core processor
  • 1 GB RAM
  • 1 GB intern hukommelse
  • 8 MP kamera
  • NFC support
  • Android 2.3 Gingerbread

Det er dog bemærkelsesværdigt, at telefonen kun kommer med Android 2.3.

Det forventes at telefonen først introduceres på det koreanske marked, inden den eventuelt kommer videre til resten af verden.

Kilde: TheVerge