Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG: Sådan er LG G5s bagside fremstillet

LG: Sådan er LG G5s bagside fremstillet

LG reagerer på kritikken over bagsiden på topmodellen G5, som i videoer blev vurderet til at være dækket af plastik.

Foto: Reddit.com (ZacksJerryRig)

Der har i de foregående dage været tvivl om, hvorvidt LGs ord I forbindelse med offentliggørelsen af topmodellen LG G5 holdt stik, efter flere anmeldere tilkendegav, at den føltes som plastic og at der viste sig at være et ganske tykt lag af, hvad der på det tidspunkt mentes at være plastic.

Nu har LG reageret på tvivlen og kritikken, som dels kom fra både YouTube-brugeren JerryRigEverything, som skrabede igennem metalkroppens to ekstra lag, og YouTube-brugeren Erica Griffin, som spottede nogle synlige linjer, hvor antennerne skjules.

Læs også: LG G5s metalkrop er dækket af plastik

Ud over at LG har forklaret sig og uddybet hvordan bagsiden på G5 fremstilles i en pressemeddelelse, har Mobilsiden også modtaget en forklaring fra LGs hovedkvarter, som skriver:

“Efter LG G5s metalkrop er gjort korrekt klar, påføres et lag af grunder til metallet for at give ekstra isolering og forbedre overfladens profil til ”microdizing”-processen. Grunderen skal være tyk nok til at udjævne sig med den isolerede antenne, hvilket er påført direkte på bagsidens aluminium. Ved microdizing føres små metalgennemtrængte pigmenter på grunderen for at give en glat, perfekt, naturlig finish. Til sidst er et klart lag med pigment bundet til pigmentet for ekstra holdbarhed og beskyttelse”.

Der er altså ikke tale om decideret plastik som anført tidligere, men et lag af grunder på 0,15 mm, der ifølge LG er tyk nok til, at de tynde antenner kan ligge oven på metalbagsiden uden at de ses. Til sidst påføres så den endelige farve med LGs microdizing-teknologi.

Læs også: LG G5 i butikkerne den 15. april - her er den danske pris

Det betyder altså, at LG G5 ganske rigtigt har en metalkrop, som det også blev gjort tydeligt i Mobilsidens oprindelige artikel, hvilket givetvis også er nødvendigt for at få den modulære bund til ikke at give sig. Det tykkere lag grunder end normalt efterfulgt af den farvede maling vil dog næppe give samme fornemmelse på bagsiden som et normalt tyndt lag grunder og farve som mange andre smartphones.

LGs præcision, at der er tale om grunder og ikke plastik, ændrer dog ikke ved, at LG fortsat bevæger sig i en gråzone, når producenten skriver, at den har ”en glat metaloverflade” i pressemeddelelsen, når der er tale om et så tykt lag grunder og maling, der praktisk talt fjerner al fornemmelse af metal. I en diskussion mellem LGs Ken Hong og seere af JerryRigEverythings video ses der dog også en forskel i, hvad folk opfatter som en smartphone udført i metal - og det kan meget vel være det, der ligger til grund for al kritikken, når LG så tydeligt markedsfører metalkroppen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies