Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG Secret KF750 er nu officiel

LG Secret KF750 er nu officiel

FM-radio, fem megapixels kamera, touchscreen og Googles programpakke. LG Secret KF750 er på vej.

Secret er det tredje medlem af Black Label-serien fra LG.

Mobilen er designet i kulfiber og hærdet glas med fem megapixels kamera, samt mulighed for videooptagelse med 120 billeder i sekundet (fps).

Skærmen er trykfølsom, og LG udnytter dette til at skabe virtuelle knapper på skærmen, f.eks. til betjening af musikafspilleren eller kameraet.

Bevægelsessensoren roterer automatisk displayet, når mobilen vendes enten horisontalt eller vertikalt. Lysføleren tilpasser displaybelysningen alt efter omgivelserne, hvilket er med til, at spare på batteriet.

KF750 har FM-radio og mulighed for at åbne Word, Excel og Powerpoint filer. Ved leveringen er Googles programpakke installeret, så brugeren har let adgang til Gmail, Maps og Youtube videoer.

Hvornår salget starter eller prisniveau, er endnu ikke oplyst.

Læs også:
 - Tredje LG Black Label på vej. Her er KF750
 - LG KU990 Viewty (produkttest)

Officiel hjemmeside:
 - LGs officielle Secret-hjemmeside

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies