Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   LG Shine indtager Europa

LG Shine indtager Europa

Efterfølgeren til LG-flagskibet Chokolate ved navn Shine er efter alt at dømme klar til at indtage det europæiske marked. Med et flot design i rustfrit stål og en indholdsside med EDGE, 1 GB hukommelse og to megapixel kamera tegner det lovende.

Efterfølgeren til LG-flagskibet Chokolate ved navn Shine er efter alt at dømme klar til at indtage det europæiske marked.
Efterfølgeren til LG-flagskibet Chokolate ved navn Shine er efter alt at dømme klar til at indtage det europæiske marked.

Sidste år i oktober måned kunne Mobilsiden.dk fortælle, at LG havde lanceret modellen Shine i Korea. Nu ser det ud til, at Shine også er blevet lavet i en udgave, som er tilpasset USA og det europæiske marked.

Netstedet T3.co.uk skulle efter sigende have fået et smugkik på GSM-udgaven af Shine, og de fortæller, at den har fået modelnavnet KE-970.

Det forventes, at den europæiske model af Shine har en skærm på 2,2 tommer med en opløsning på 240 x 320 pixel og desuden kan byde på teknologien EDGE.

Derudover skulle Shine lande i de europæiske butikker med en hukommelse på 1 GB og et kamera med to megapixel. Linsen skulle være fra Schneider-Kreuznach.

Designmæssigt vil Shine uden tvivl blive et hit hos de modebevidste med et stilfuldt look i rustfrit stål, hvor skærmen er skjult bag en spejlblank overflade. Shine er en slider-telefon, og derfor er også tastaturet gemt væk bag fronten.

Prisen på Shine og præcis hvornår vi kan forvente at opleve den i Danmark er noget af det eneste, vi endnu ikke kan afsløre om modellen. T3 mener, at modellen bliver lanceret i England i starten af indeværende år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies