LG smartwatch rygtes med bedste opløsning hidtil

LG smartwatch med kodenavn Nemo og op imod 400 PPI rygtes at være på tegnebrættet.

LG smartwatch rygtes med bedste opløsning hidtil

LG arbejder efter sigende på et nyt Android Wear smartwatch med kodenavnet Nemo. Det er ikke meget der vides om dette produkt endnu, men det skulle skille sig ud som havende den bedste opløsning hidtil set på et smartwatch, 480×480 pixels.

Det lyder ikke prangende, men for et smartwatch med en skærm på cirka 1,3 tommer, så kan det ende med at være et ganske betydeligt salgsargument. LG Watch Urbane (afbilledet) har en skærm på 1,3 tommer, med en opløsning på 320×320 pixels – det svarer til cirka 240 PPI.

Læs også: LG G Watch Urbane: En mislykket stiløvelse

En højere opløsning medfører flere pixels per tomme, Nemo vil formentlig lande på et sted mellem 340-400 PPI.

En højere pixeltæthed på et smartwatch kan betyde at uret fremstår klarere, samt at der formentlig ikke vil være nogen som har problemer med at læse hvad der står på den lille skærm, uanset hvilken type øjne man har. Dog vil det formentlig også kunne dræne batteriet en smule hurtigere at holde gang i en skærm med mange flere pixels, men det har LG forhåbentlig styr på.

Kilde: Phandroid

Mere til sagen

Tematikken er stadig aktuel. mobilsiden fulgte op på sagen. 23/7/2015 fulgte redaktionen op med en artikel omkring temaet Apple erobrer 75 % af smartwatch-markedet på 3 måneder – Klik her. Se også seneste nyt om emnet her.