LG viser brugerfladen i LG G4 frem på video

LG G4 er lige på trapperne, og LG varmer op til præsentationen den 28. april ved at demonstrere den nye brugerflade.

LG viser brugerfladen i LG G4 frem på video

Der er ikke lang tid, til LG præsenterer sin nye topmodel, LG G4, for pressen. Derfor vælter det op til eventen med nye teasere af forskellige typer fra LG.

Læs også: LG teaser for G4’s højopløselige QHD-skærm

I dag viser LG den nye brugerflade frem, som går under navnet LG UX 4.0. LG tilpasser Android-brugerfladen til sin egen, lige som det gælder for de fleste andre producenter af smartphones.

Det fører en masse nye funktioner med sig, hvor nogle af dem demonstreres i den nye video, som er del to i serien om UX 4.0-brugerfladen.

LG G4

Quick shot: Tag billeder lynhurtigt

LG introducerer en funktion, der hedder Quick shot. Med den kan du berøre en af de to volumeknapper bagpå to gange for at starte kameraet fra slukket tilstand og tage et billede.

Læs også: Ups, massivt læk af LG G4 billeder af LG Korea

Det fungerer på samme måde som to de hurtige tryk på Home-knappen på Samsung Galaxy S6. Quick shot tager blot et billede i samme ombæring og løser formentlig derfor opgaven endnu hurtigere.

LG G4

Interval-selfies med gestures

LG viste også denne funktion frem i LG G3, hvor du med en knyttet og derefter åben hånd kan aktivere kameraet til at tage et selfie.

Nu er funktionen ændret, således at den tager 4 selfies med få sekunders interval, hvorefter du kan udvælge det bedste selfie.

Læs også: LG G4 kameranyt – ekstra lysstærkt og flere pixels

I kameraet er der også tre forskellige tilstande at finde: Simpel, grundlæggende og manuel. Du får altså mulighed for at lade kameraet kontrollere alle indstillingerne for dig, ændre alle værdierne selv eller indstillingen midt imellem.

Ringtone ID: Unikke ringetoner til dine kontakter

Med Ringtone ID skaber LG G4 unikke ringetoner, der tilknyttes de personer, du holder mest af. I videoen demonstrerer LG funktionen med en person på et løbebånd, der, i stedet for at kigge på telefonen, blot kan høre, hvem det er, der ringer.

LG G4

Quick Memo+

Quick Memo fra LG G3 bliver nu til Quick Memo+ i LG G4, hvor du nu kan trykke del på en hjemmeside i browseren og kun få kopieret alt de vigtige dele over i Quick Memo+. Du slipper dermed for at skulle kigge på reklamebanner og ligegyldig tekst fra hjemmesiden, hvis du kun er interesseret i at gemme eksempelvis en opskrift som vist i den nye video.

Du kan derefter redigere indholdet med forskellige formateringer af teksten.

Generelt gør LG meget ud af at fortælle, at LG UX 4.0 er bedre, nemmere at bruge og kun har det mest essentielle. Med andre ord er der skåret ned på, hvad mange vil kalde unødvendige features – samme vej som Samsung er gået med TouchWiz.

Se nedenfor de to videoer om LG UX 4.0, hvor den nederste er udgivet i dag.